Det Ternede Flag

Christian Lundgaard og Dennis Wounlund om FIA F3, træning, 2019-sæsonen og meget mere

Informações:

Synopsis

Christian Lundgaards 2019-sæson har budt på lidt af hvert for den unge Hedensted-kører – lige fra en mere end glimrende sæsonstart til to afdelinger i Østrig og Frankrig, der var lige til glemmebogen. Men trods ufatteligt uheld, modgang, sammenstød og straffe, bevarer den unge Renault Academy-kører optimismen. Ifølge ham er alt endnu åbent. ”Dennis og jeg (Dennis Wounlund, træner, red.) har altid kørt efter det samme koncept: Glem hvad der er sket og kom videre! Du kan ikke lave om på, hvad folk siger, synes og hvad der er sket. Du må bare rejse dig og komme videre, for der er også en dag i morgen,” siger Lundgaard i podcasten Det ternede flag. Her er Christian Lundgaard og Dennis Wounlund i studiet for at tale om 2019-sæsonen, hvordan man rejser sig efter to horrible weekender og går på sommerferie med at være absolut hurtigste kører i afdelingen på Hungaroring ved Ungarns Grand Prix. For det kræver en styrke og en vis mentalitet at rejse sig efter fejl og dårlige weekender i en så stærk og tæt serie,