Lol Dk

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 7:41:16
  • More information

Informações:

Synopsis

Christian Bonde og Mikkel Rosendal har en simpel mission denne sommer. De vil i samarbejde med P3's lyttere finde frem til Danmarks bedste vittighed.Det skal igen være en stolt disciplin at fortælle vittigheder, og vi er sikre på, at alle kan en. Vi vil høre dem alle sammen!

Episodes

  • Mor, er det ikk' snart Torben Christmas?

    01/04/2024 Duration: 32min

    Lister er altid fede! Lanceringen af "Top 1000 På P3" er ingen undtagelse. Med en liste over verdens 1000 fedeste ting på dansk jord placerer vi os helt fremme i førerfeltet, når det kommer til udvikling og anvendelse af ny teknologi og kunstig intelligens. Vi har længe udmærket os inden for blandt andet life science, kvanteteknologi og grøn teknologi, og "Top 1000 På P3" vil udgøre en ekstra muskel, der kan accelerere udviklingen af løsninger på nogle af verdens største udfordringer. "Top 1000 på P3" kan ikke bare behandle uhørt mange data på uhørt kort tid, men kan også gøre flere ting på én gang. Det svarer lidt til at tage på roadtrip og køre den direkte vej til alle destinationer på samme tid. Det handler ikke kun om hastighed, men også om samtidighed. Potentialet er så stort, at vores forestillingsevne kommer til kort. I dette afsnit med fede ting som en six-pack som krav for ansættelse og solens bevidsthed! Så er du seriøst advaret!

  • Blodlinje 3A Til Golgata

    31/03/2024 Duration: 38min

    Det er blevet første påskedag, og stemningen er helt i TOP 1000! Men hvorfor er stemningen så vanvittig god, i et ydmygt flowprogram på P3? Fordi dette program har et formål og en filosofi! Det er ideen om, at en endegyldig liste over verdens 1000 fedeste ting vil kunne bringe os tættere sammen - ikke bare som mennesker, men som nationer - og ikke bare i overført betydning! Vi stopper ikke før vi er tilbage i et samlet pre-jura superkontinent! Og det siger sig selv, at det kommer til kræve nogle virkelig fede ting, hvis vi skal have rystet de gamle geologiske kammersjukker sammen igen! Lyt med og mærk jorden ryste under dig, når Jesper Buchs græsplænebusiness f.eks. bliver placeret! Så er du se-ri-øøøøøøst advaret!

  • Pilou Reed Asbæk Ryster Æstetikkens Rasleæg

    30/03/2024 Duration: 32min

    Det er sommer i solen, men stadig vinter i skyggen. Luna sidder på Café Vivaldi på Axel Torv og skriver på en anmeldelse af folkekomedien "Jagtsæson 2", som hun netop har set på den anden side af torvet i Palads Biografen. Luna har svært ved at samle tankerne, hun tænker på stenbideren. Stenbideren, den ellers altid så træfsikre forårsbebuder, der dog ikke er bidt på krogen i år. I stedet for stenbiderens lækre mandarinrøde perler, bliver mindre opløftende alternativer serveret, såsom tangkaviar på almuens påskebord. Som George Orwell skrev det i utopien "1984"; "krig er fred, frihed er slaveri og tang er kaviar". Man fornemmer en anstrengt stemning. Som om alle er hver sin tektoniske plade, fastspændt i sociale konstruktioner under en enorm kraft! Man ser dampen fra deres vapes stige til vejrs - like the whole damn city is about to blow! Men det var jo ikke det, hun skulle skrive om. I stedet skriver hun: ""JAGTSÆSON 2": ER DU TIL FISSEFLÅTER OG SJOV MED SELVMORDSLINJER, SKAL DU SKYNDE DIG I BIFFEN". Hun giv

  • Filet me entertain you!

    29/03/2024 Duration: 34min

    Hvis du læser denne tekst nu, betyder det, at du hører til de 0,2 procent af danskerne, der er kloge, modige og seje nok til at grave så langt ned i DR LYD-appens digitale muld, at du har fundet udsendelse nr. 10 af "Top 1000 på P3" - pagtens A4-ark, underskrevet af dine værter Oliver Seppo og Thomas Bugge! Du har rendt fra Herodes til Pilatus for at finde den - men nu har du den; dette auditive spejlkabinet af håb og længsel mellem dine silkebløde gen Z-hænder, der aldrig har trukket en rusten fukssvans gennem et vådt stykke avnbøg eller muret en kystsikring op i Esbjerg! Men i dag har du indset noget! Noget vigtigt! Du har indset, at du ikke længere kan sidde og spytte ned i en dugvåd 1664'er på Café Blå Time og forvente, at den store erkendelse dumper ned i din turban, som Felix Baumgartner der i 2012 dumpede ned gennem stratosfæren og meget belejligt landede i New Mexico. Der skal flid til! Det ved du nu. Du må lægge hele din vægt i og ikke være bange for at få sved i ørerne - hvis du altså vitterligt vil

  • Dar Salimitless

    28/03/2024 Duration: 35min

    Præcis 1900 år efter Jesu fødsel erklærede Gud Nietzsche for død! Manden, der bl.a. sagde, at det er de usynlige tråde, der har de stærkeste knuder. Og er det ikke rigtigt? Er det ikke vores historie, vores kultur, sågar denne tids dystopiske zeitgeist, der binder os sammen mere end noget andet? Dette tveæggede Jenka-tyggegummi, med den ene ende solidt plantet i fortorvet på de glade 90'eres Laksegade og den anden i nutidens mundvig, hvor den trækker os tilbage som en fiskekrog mod denne sorgløse tid. Usynligt ganske rigtigt, men mere klistret og elastisk end nogensinde før! Det er i tider som disse, at vi kunne bruge en Messias! Eller i det mindste en kompasnål, der kunne lede os igennem armodet, i retning af en lysere fremtid! Måske kan "Top 1000 på P3" være den kompasnål eller rettesnor? Det er i hvert fald det bedste bud, vi har! Listen over de 1000 fedeste ting i verden! I dette program om bl.a. Ayran i stedet for skolemælk og Mr. Green! SÅ ER DU SERIØST ADVARET!

  • På (Knap Så) Slap Dan Rachline

    24/03/2024 Duration: 35min

    Ideen til "Top 1000 på P3" opstod for ti år siden på en af byens sidste små oaser - Café Trold på Vesterbro, samme sted Heisenberg endelig knækkede koden til kvantemekanikkens usikkerhedsprincip i en opiumsinduceret rus. Ingen husker i dag, hvem af de to værter (Oliver Seppo og Thomas Bugge), der først skrev ordene "Top 10000 på P3" ned på den Grimbergen-coaster, der i dag hænger indrammet over Huxi Bachs kontorplads, som en evig påmindelse om, at man kan krydse kreativitetens grænsekontrol, hvis man tør satse alt, men betyder det noget, når alt kommer til alt? Ideen var undfanget og levedygtig og ikke til at skille sig af med, hverken med kirurgi eller medicin! En liste over de titusind fedeste ting i verden - ingen havde nogensinde turdet at lave en liste i den skala før, og slet ikke i midt 10'ernes politiske klima! Men hvordan kunne det blive endnu skarpere? Hvordan kunne det blive mere rent? De næste år gik med at finpudse konceptet, og endelig i starten af 2024 var teknologien der endelig til at fjerne

  • Grimhøj På Livet... Måske?

    17/03/2024 Duration: 35min

    I Top 1000 på P3 (listen over verdens 1000 fedeste ting) flettes Martin Luthers 95 teser, Forbes Fortune 500-listen og vinrankernes Grand Cru-klassifikation i Bordeaux sammen med historiens mest gådefulde tankespind til en gigantisk (ikke metaforisk, men helt konkret) gobelin, der den 26. april vil blive rullet ud over DR's Koncertsal og markere en ny mærkedag i det gregorianske kalenderår: "Top 1000 dag på P3 med Oliver Seppo og Thomas Bugge", alt sammen set i lyset af sidste kvartals "it-girl"-begreb: "psykologisk tryghed"! Og hvad er så meningen med al denne ammestuesnak, spørger du måske? Tryk på play og find ud af det! Denne uge inkluderer danskere, der taler engelsk med britisk accent, samt Danmark After Dark-udstillingen på Nationalmuseet! Og imamernes 14. plads er oppe til genovervejelse efter en uheldig sag! SÅ ER DU SERIØST MEGA ADVARET!"

  • Reimer Placebo Effekten

    10/03/2024 Duration: 35min

    Hvad er Top 1000 på P3? For at finde ud af det, må man bladre ca. 124 år tilbage i tiden! For da Freud i starten af 1900-tallet udviklede sine teorier om det ubevidste sind, havde han formentligt ikke turdet drømme om, at to velvoksne danske mænd mere end et århundrede senere ville dykke dybere ned i dette sindets ukendte ocean af fortrængte erkendelser end ikke bare fysikkens love tillod, men også fantasiens love, og fra dette dyb trawle de absolut 1000 fedeste ting i verden op og systematisk placere dem på en liste så definitiv og apokalyptisk, at denne kunne lægge imperier i grus - hvis det var det, den følte for! Denne liste har vist sig, i den grad, at kunne vende folkestemningen, og derfor er der blevet lagt pres på fra magtens absolut højeste tinder, og vi behandler derfor i denne uge emner som 3 hatte, lebbe-sapiens og Ellen Hillingsøes bogklub! SÅ ER DU SERIØST ADVARET!

  • En sand Tina Pageturner!

    03/03/2024 Duration: 37min

    I denne uges Top 1000 på P3 har dine værter, Oliver Seppo og Thomas Bugge, i den grad taget tophuerne på; for i en hel uge har deres blik vandret over den store psykotopografiske globus, som vi i daglig tale kalder drømmeland. Landet af Nutramino HEAT Melon Apple-vulkaner, Burj Khalifa som almenbolig med alt betalt, Super 16 film på skoleskemaet og Lars Lykkes skinke-galore-sagnpizza "Lykkehjulet" fra Frankies! Men i 11. time fandt dine sjælesøgende værter heldigvis topnøglen til virkelighedens dør og sprang på den sidste topersoners Renault Twizy ud af underbevidsthedens altid solnedgangsbelyste toplanshus! Lang historie kort, listen over de 1000 fedeste ting i verden, er lidt tættere på at være på plads! I denne uge med nogle topblærede ting, bl.a. Mark Johnsons hviskevers fra sangen "Kig Forbi", Tilda Swinton og folk, der ikke lytter til reggae! SÅ ER DU SERIØST ADVARET!

  • Body Age of Empires

    01/03/2024 Duration: 34min

    Tag med, når Oliver Seppo og Thomas Bugge hver søndag aften tager dig gennem listejunglen på den helt eksplicitte, rå, nysgerrige og nørdede måde, og rangerer ting som Helge Adam Møllers Body-Age og racismeparagraffen på listen over de endegyldigt fedeste 1000 ting i verden! Det er Top 1000 På P3. Så er du seriøst advaret!

  • Ebbe Sands Usynlige Søster Og Bubbers Hemmelighed

    01/03/2024 Duration: 36min

    Er det "top 1000 over de fedeste ting i verden"-fedt at kysse med Gud? Og har vi overhovedet nogle kilder (f.eks. Moses), der kan spore os ind på, hvordan sådan et kys føles, og hvor på listen det så skal lande? Lyt med, når dine værter Oliver Seppo og Thomas Bugge, strategisk og nidkært, hugger de 1000 fedeste ting ind i to radiostentavler og tager dem ned fra radiobjerget og præsenterer dem for jer: Det udvalgte radiofolk! Så er I seriøst advaret!

  • Rosa Parks and Recreation

    01/03/2024 Duration: 35min

    I Top 1000 på P3 bliver alt mellem Big Bang og nyheden om, at Holger Rune misser kvartfinalen i Rotterdam, nøje vejet på en atomurspræcis og repræsentativt demokratisk vægt, af værterne Oliver Seppo og Thomas Bugge. I denne uge bliver der fulgt op på den sarte lim, der binder galakserne sammen; demagogen og konceptet Lebbe Sand, samt meget, meget mere! Det råt. Det kynisk. Det er listen, du ikke har bedt om, men som du fortjener! Så er du SERIØST advaret!

  • Don't look Anna Libak In Anger

    01/03/2024 Duration: 34min

    Verden bliver for hver dag, der går, mere og mere splittet, men vi kan alle blive enige om, at det er på tide, at nogen skærer igennem og skaber orden i den kaotiske, men porøse digitale, såvel som analoge, virkelighed, vi kalder år 2024! I Top 1000 på P3 udvælger og placerer dine værter Thomas Bugge og Oliver Seppo nænsomt og nøjagtigt de fedeste ting i verden på et tusind trin højt podie af ære og værdighed! I denne uge kan du blandt andet høre, hvor på listen venstresving og indre og ydre dæmoner ender! Men det er ikke for sarte sjæle! Så du er SERIØST advaret!