Filosofikum

Siden dets udgivelse i 1988 er den indiske filosof Gayatri Spivaks essay, “Can the subaltern speak?”, blevet en uomgængelig reference inden for postkoloniale, marxistiske og feministiske studier. Samtidig er Spivaks essay blevet berygtet for at være notorisk svært at forstå. Men, som vores gæst i denne udsendelse, Marie Louise Krogh, PhD studerende i filosofi ved Kingston University, minder os om: når man begynder at læse Spivak, er det vigtigt at skelne mellem det uforståelige og det sværtforståelige. Lyt med, når vi forsøger at forstå det sværtforståelige i Spivaks essay. Vi taler blandt andet om Spivaks analyse af repræsentationens faldgruber, hendes brug af dekonstruktion og kritik af velmenende vestlige feminister og kritiske filosoffer, som lader den subalterne tale for sig selv. Med Spivak kommer vi også vidt omkring i den vesteuropæiske filosofiske kanon og vender blandt andet Deleuze, Foucault, Marx, Gramsci og Derrida. Sidst men ikke mindst forsøger vi at forstå hendes radikale konklusion: “Nej, de

Mange kender nok Emmanuel Levinas’ filosofi som en etik, som en religiøs filosofi om næstekærlighed, medmenneskelighed og evig fred. Ida Djursaa, PhD studerende ved Centre for Research in Modern European Philosophy, argumenterer imidlertid for, at man, ved at fokusere på Levinas begreb om transcendens fremfor hans begreb om etik, kan åbne op en forståelse af hans filosofi som en filosofi om modstand, nemlig som en allergi overfor enhver form for rigiditet, struktur eller totalisering, der konstant tvinger os til at tænke nyt og stille kritiske spørgsmål. I selskab med Ida Djursaa taler vi i dette afsnit af Filosofikum om vigtigheden af begrebet om transcendens i Levinas’ filosofi, og om hvordan transcendensens plastiske karakter kan danne et særligt kritisk perspektiv til at beskrive nogle af de fænomener, som karakteriserer vores samtid, såsom klimaforandringer, global kapitalisme og kunstig intelligens.

Det har i lang tid været alment kendt, at den tyske filosof Martin Heidegger var nazistisk universitetsrektor fra 1933-34, og at han desuden aldrig meldte sig ud af nazistpartiet eller tog offentligt afstand fra jødeudryddelserne. Imidlertid har det i ligeså lang tid været almindeligt at opfatte Heideggers nazisme som en simpel karrierefremmende beslutning og en rent personlig fejltagelse, der med selvfølgelighed kan adskilles fra kernen i hans tænkning. Efter udgivelsen af de såkaldte sorte hæfter, hvori Heidegger etablerer en intim forbindelse mellem sin værensfilosofi og nazismen og antisemitismen, er denne bagatelisering imidlertid blevet lidt mere vanskelig. De demonstrerer nemlig entydigt, at Heidegger selv så antisemitismen som en integreret del af sit filosofiske projekt. Spørgsmålet er nu, om vi andre, Heidegger-læserne, er nødt til gøre det samme. Hvilke konsekvenser har de sorte hæfter for en tradition, der har hyldet Martin Heidegger som en af de største tænkere i det 20. århundrede? Til at disku

Der er en lang tradition i filosofien for at læse Platons klassiske værk Staten som elitært og demokratifjendsk. I modsætning hertil argumenterer lektor Anne-Marie Eggert Olsen for, at Staten kan læses som “et tankevækkende fyrstespejl for demokratiet”, som et klassisk oplysningsprojekt, som fordrer, at det hverken er styrke, adel, slægt eller rigdom, men derimod fornuft, der skal regere i den ideelle stat. Men hvordan kan et værk, der argumenterer for at de få, som har fornuftens anlæg i sig, skal herske over den døve og distræte masse, egentlig læses demokratisk? Ville filosofferne overhovedet kunne komme til magten på demokratisk vis eller skal der mere radikale midler til for at realisere filosofstaten? I selskab med Anne-Marie Eggert Olsen diskuterer vi fornuft, uddannelse og demokrati — og hvad politik egentlig betyder hos Platon.

Der er noget på spil i verden, som vi ikke kan kontrollere. I teksten “Situeret viden”, der oprindeligt udkom i 1988 og netop er udkommet i dansk oversættelse, fremfører den amerikanske filosof og biolog Donna Haraway en anderledes, og ifølge hende mere robust, feministisk verdensopfattelse, hvor agens, objektivitet og viden får helt nye betydninger. I dette afsnit diskuterer vi i selskab med lektor emeritus Lis Højgaard, der har begået forordet til den nye oversættelse af “Situeret viden”, Haraways videnskabskritik og alle de finurlige figurer — prærieulven og cyborgen f.eks. — hun bruger til at nærme sig en ny forståelse af verden og alle dens kompleksiteter.

Tressernes avantgardekunstnere ville forene kunst og liv og nedbryde barrieren mellem kunstner og beskuer for at skabe nye og uventede situationer, som ikke blot reproducerede den eksisterende orden. I det tredje og sidste afsnit af vores programrække om maj 68 i samarbejde med foreningen Próblema dykker Filosofikum ned i fusionen af politik og kunst og ser i selskab med Tania Ørum og Mikkel Bolt på de filosofiske forudsætninger for denne fusion hos Jacques Rancière og nogle af tressernes eksperimenterende avantgardebevægelser. 02:29: “Det performative, det kollektive og det poltiske” ved lektor emeritus i kunsthistorie Tania Ørum 23:02: Interview med lektor i kunsthistorie Mikkel Bolt (Tania Ørums oplæg er optaget live foran publikum i København den 9. februar 2019. En videooptagelse bliver snart tilgænglig med oplægget i sin fulde længde.)

Kærligheden har gennem tiden været genstand for en lang række hyldest-erklæringer i både film, litteratur og filosofi. Den filosofiske retning affektteori har imidlertid ikke meget tilovers for Store Fortællinger om følelsernes væsen, hvor spørgsmålet f.eks. går på, hvad kærligheden er, og hvordan man finder den. I stedet zoomer affektteoretikerne ind på følelsernes gøren, deres performativitet, hvilket giver mulighed for at se potentialer i følelser, som vi normalt anser som negative, eksempelvis skammen, og måske være mere kritiske overfor kærligheden som et ubetinget gode. I anden del af vores programrække om køn, seksualitet og kærlighed fortæller lektor Mons Bissenbakker om kærlighedens, skammens og begærets gøren hos tænkere såsom Sara Ahmed og Judith Butler, og om hvorfor kærlighedserklæringer ikke er så uskyldige, som de ofte giver sig ud for at være.

I et jødisk tidsskrift i 1943 skrev Hannah Arendt en lille tekst, Vi flygtninge, hvor hun argumenterer for at holde fast i betegnelsen flygtning. Flygtningefiguren afslører nemlig menneskets position udenfor statsborgerskabets og nationalstatens flygtige beskyttelse. Men hvad karakteriserer flygtningen? Og hvorfor er Arendts tekst relevant i dag? Adjunkt Martin Lemberg-Pedersen vil i dette afsnit, med udgangspunkt i ikke blot Arendt men også Klemperer, Agamben, Mbembe, Césaire og Buck-Morss, fortælle om migration, forholdet mellem kolonialisme og totalitarisme, retten til rettigheder og lejrens lange historie.

I årene op til 68 var fransk tænkning særligt præget af en modsætning mellem frihed og struktur. Mellem en filosofi, der opfatter mennesket som et frit og engageret subjekt karakteriseret ved evnen til at negere sine materielle vilkår, og en filosofi, der opfatter det som et produkt af ubevidste strukturer. En filosofi, der hyldede engagementet i maj 68, som et oprør af frihed og for frihed, og en filosofi, som reducerede det til en lille krusning i overfladen. Det er denne konfrontation, som den franske filosof Alain Badious begreb om begivenheden er født ud af. I oplægget med undertitlen “Hvornår sker der noget i tænkningen og i det politiske” fra foreningen Próblemas seminar d. 10 november, diskuterer Kirsten Hyldgaard, lektor i filosofi ved DPU, forholdet mellem strukturer og begivenheder med udgangspunkt i strukturalistiske tænkere som Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss og Badious begivenhedsfilosofi. Vi bringer i dette afsnit et uddrag af Kirstens oplæg, samt et interview, hvor vi går i dybde

I år er det 50 år siden, at studerende og arbejdere over hele verden gik på gaden i protest mod konsumsamfundet, professorvældet, Vietnamkrigen, patriarkatet osv. osv Men kan man overhovedet tale om et samlet 1968-oprør eller revolution? Og i så fald, var den vellykket eller blot en krusning i overfladen? Og hvad kan vi lære af begivenhederne i dag? Filosofikum var d. 10 november til det første af foreningen Próblemas seminarer om 68, “Strukturerne går på gaden”. I dette afsnit skal vi høre to uddrag: Problemas Rasmus Bro Clemmensen om studenteroprør i dag, og filosof og journalist Tine Byrckel om hvorfor Lacan var så irriteret på de unge oprørere i 68. Vi var også et smut forbi det idéhistoriske tidsskrift Slagmarks udgivelsesreception for deres nye bog “1968” , hvor vi fik os en snak med redaktør Bjarke Skærlund Risager om det lange og globale 68, rødstrømperne og den modstandsdygtige kapitalisme. 04:08: Interview med redaktør på Slagmark Bjarke Skærlund Risager 26:54: "Studenterbevægelser, bøger og n

Det første år med #metoo har budt på en lang række diskussioner om køn, sex, magtmisbrug og ligestilling. Filosofikum markerer 1-året for bevægelsen med en programrække, der kaster et kritisk og filosofisk blik på disse begreber. Psykoanalysen er berømt og berygtet for at få alt til at handle om sex, og vi kunne derfor ikke afstå fra at vie endnu et afsnit til dette univers af begær, kastration og spaltede subjekter. I dette afsnit vil vi med lektor Lilian Munk Rösing diskutere sex, køn og kærlighed med udgangspunkt i psykoanalytikeren Jacques Lacans pessimistiske grundsætninger “Der findes ikke noget seksuelt forhold” og “Kvinden eksisterer ikke”. (Det skema, vi taler om i afsnittet, kan findes på vores facebookside)

Filosofikum lader ikke julefreden sænke sig, men diskuterer i stedet værdien af krig, fjendskab og uenighed. I samtale med Professor Christian Benne undersøger vi Nietzsches opfattelse af krig som en nødvendighed, som det der frembringer det nye.

Menneskene fødes og forbliver lige i rettigheder — eller hvad? Oplysningen er altid blevet sagt imod, og særligt lighedsbegrebet har været under angreb fra konservative tænkere. Professor i idehistorie Mikkel Thorup fortæller i dette afsnit om modoplysningens syn på (u)lighed, og hvorfor han mener, at modoplysningen stadig er til at finde i dag.

I 1791 spredte Olympe de Gouges pamfletten ”Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder”, hvori hun undrede sig over de revolutionæres patriarkalske syn på politik, regering og borgerskab. Med begrebet broderskab prædikede oplysningsmændene solidaritet, lighed og medborgerskab. Men for hvem? Hvilken form for fællesskab ligger der egentlig i broderskab? Og hvorfor blev det lige det begreb, der fik lov at fuldende den franske treklang? Vi springer for en stund lighed over, og undersøger i selskab med lektor Sabrina Ebbersmeyer, hvordan vi kan forstå broderskabet dels som et nødvendigt solidaritetsprincip, dels som symbol på udelukkelsen af kvinder fra den politiske sfære.

Frihed, lighed, broderskab. Oplysningstænkernes ord gav ikke blot genlyd i de borgerlige revolutioner, men giver det stadig på tværs af det politiske spektrum i dag. Filosofikum vil i en ny programrække se nærmere på begreberne, som stort set alle i dag kan blive enige om at stå inde for — bare ikke om hvad de faktisk betyder. I dette afsnit zoomer vi ind på den første del af treklangen, og taler med Frederik Stjernfelt, om hvad det var for en frihed, de revolutionære kæmpede for dengang — og hvad det er for en frihed, der værnes om i dag.

Spørgsmålet er blevet stillet mange gange: hvordan gik det til, at en reality stjerne blev valgt til det hvide hus? I dette afsnit har vi besøg af lektor Mikkel Bolt, der mener, at USAs nye præsident må forstås som en del af en kontrarevolution, en protest mod protesterne. Med afsæt i filosoffer som Giorgio Agamben, Jacques Rancière og Louis Althusser ser Mikkel Bolt i Trump en ny form for facisme, der ikke blot vinder frem i USA, men lader til at være en indbygget del af nationaldemokratiet.

Der er efterhånden blevet talt og skrevet rigtig meget om det postfaktuelle samfund. Det seneste skud på stammen kommer fra filosofferne Dennett og Williamson, der mener, at det er poststrukturalisterne, der har banet vej for fake news, alternative facts og Trump. I dette afsnit af Filosofikum har vi været i Århus, for at tale med Center for Vild Analyses Brian Benjamin Hansen om hvem disse poststrukturalister er, og hvorvidt anklagen fra Dennett og Williamson holder stik. Find Filosofikum på Facebook

Filosofikum træder et skridt tilbage i mediestrømmen og sætter oprøret i perspektiv. Med lektor i fransk ved Københavns Universitet Jørn Boisen diskuterer vi det klassiske værk 'Oprøreren' af Albert Camus, der beskæftiger sig med oprøret både filosofisk og litterært.

I disse juledage fejres Jesu fødsel, og i den anledning skal vi høre om Hannah Arendt, der har beskæftiget sig indgående med fødslen eller nataliteten, og med Jesus som en politisk figur. I dette afsnit af Filosofikum kigger vi nærmere på Arendts tænkning i selskab med seniorforsker ved DIIS Robin May Schott. Vi kommer rundt om alt fra Arendts begreber om fødslen, politik, tilgivelse og ondskab — men også den aktuelle verdenssituation, der viser, i hvor høj Arendts tænkning til stadighed er relevant.

I dette afsnit af Filosofikum undersøger vi muligheden for at naturalisere fænomenologien og fænomenologisere naturvidenskaben. Skal vi tro sidste måneds gæster kan hjerneforskningen trods dens imponerende og vigtige resultater egentlig ikke fortælle os særligt meget om, hvordan vi som mennesker oplever verden. Den filosofiske retning fænomenologi kan derfor med sine indgående analyser af subjektiviteten og verden sådan som den opleves fra et førstepersonsperspektiv, synes en oplagt samtalepartner. Og det er lige netop i dette krydsfelt, at det tværfaglige forskningscenter Center for Subjektivitetsforskning arbejder. I selskab med leder og medgrundlægger af Center for Subjektivitetsforskning professor Dan Zahavi og post. doc. fra samme sted Kristian Moltke Martiny kigger vi nærmere på, hvad det er fænomenologien kan tilbyde naturvidenskaben, og hvad naturvidenskaben omvendt kan tilbyde fænomenologien.