Trailcast.dk - Lyd På Sporet

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 55:11:28
  • More information

Informações:

Synopsis

Trailcast er en podcast om trailløb med et dansk udsyn. Kan du lide at få pulsen op i naturen, så er Trailcast for dig, uanset om du løber 5 eller 500 km

Episodes

  • Vinder af julekonkurrencen, 3. december 2014

    03/12/2014 Duration: 02min

    Decembers første vinder i Trailcasts julekonkurrence blev Kim Munk fra København. Kim vil gerne prøve at løbe langt i 2015. Han overvejer at prøve kræfter med Fyr til Fyr eller Molsruten. Kim har stadig til gode at løbe over 25 kilometer, som han prøvede for første gang i år. Tillykke til Kim, du har vundet 10 portionsposer Tailwind Nutrition og når du står ved startlinjen næste gang kan du sætte den præstationsfremmende kokopelli fra Trail Runner Nation på benet - den virker også selv om man ikke tror på det! Du kan være med i næste uge, hvis du går på http://trailcast.dk/jul og indtaler dit nytårsforsæt for 2015.

  • 36: Julekonkurrence

    01/12/2014 Duration: 04min

    I december trækker jeg hver uge lod om otte portionsposer energi fra Tailwind Nutrition. Alt du behøver at gøre er at gå på Trailcast.dk/jul og indtale dit nytårsforsæt med emnet: Hvor skal dit trailløb føre dig hen i 2015? Det er op til dig, hvad du vil fortælle og det bedste indlæg vinder. Første trækning er på onsdag den 3. december, så skynd dig at smide dit lod i hatten. Vinder du ikke i denne omgang, er du stadig med i konkurrencen. Der er lodtrækning hver onsdag frem til juleaften. Som er 24. december, hvis du har glemt det :-)

  • 35: DM i trail - hvad du behøver at vide og mere til

    11/11/2014 Duration: 36min

    DM i trailløb er blot to måneder væk.  Til januar 2015 afvikles det første DM i trail nogensinde. Den bornholmske løbeklub Tejn IF tog initiativet for et par år siden, og i oktober sagde Dansk Atletik Forbund endeligt ja til to mesterskaber på kort og lang distance. Jakob Vestergaard fra Tejn IF fortæller dig alt, hvad du bør vide, hvis du tænker på at stille op til danmarksmesterskaberne i trail.  

  • 34: Goldsteig 2014, del 2

    26/10/2014 Duration: 49min

    Vi kommer ind ved løbets vendepunkt i Passau. Tonni er godt løbende og Jakob gør sit for at holde ham ude af depoterne, længere end nødvendigt.Følg med og hør blandt andet om Jakobs opdateringer på Facebook at alt for mange kaster sig ud i ultraløb uden ordentlige forberedelser Turens smukkeste passage - som blev væk Hvorfor Jakob kommer tilbage og løber Goldsteig igen Du kan høre første del i episode 33

  • 33: Goldsteig 2014 med Tonni Bager og Jakob Vestergaard

    17/10/2014 Duration: 01h25min

    Første del af to. Den 27. september startede Tonni Bager og Jakob Vestergaard på Nordeuropas længste non-stop ultraløb, Goldsteig. Jakob Vestergaard fik hurtigt alvorlige problemer med væskebalancen og måtte udgå. Resten er historie, som man siger. De to kendte ikke hinanden særlig godt, men blev alligevel et seriøst makkerpar, hvor Jakobs fokus var at holde Tonni i gang længe nok til at komme i mål. Du kan høre Tonni fortælle om alt det der gik forud i episode 31 Musik i denne episode er med Acherontia: Human.

  • 32: Vietnam Mountain Marathon med Simon Grimstrup og Asger Køppen

    28/09/2014 Duration: 22min

    En kort episode, hvor vi checker ind hos Simon Grimstrup, som er i Vietnam. Trods ømme fødder fra UTMB, valgte Simon alligevel at stille op til Vietnam Mountain Marathon. Det blev et hårdt løb for Simon, men trods et ekstra hårdt terræn i år, så lykkedes det alligevel Simon at vinde løbet. Simons gamle ven fra Ry, Asger Køppen, står bag løbet og fortæller om, hvorfor man arrangerer ultratrail i Vietnam. Løbet går gennem flere lokalområder, hvor der ikke sker ret meget og det sætter sit præg på begivenheden, på godt og ondt. Simon Grimstrup løb UTMB få uger før Vietnam. Hør hans beretning i episode 30 Hør også Simons beretning fra Jungle Ultra Peru 2013

  • 31: Swiss Iron Trail med Tonni Bager

    09/09/2014 Duration: 02h02min

    Denne episode har over 53.000 højdemeter, så måske skal du lige varme op med en af de kortere, inden du giver dig ud på denne to timer lange rejse med Tonni Bager! Inden for få måneder har Tonni løbet over 400 kilometer. Hans største udfordring til dato ligger dog stadig foran ham: Goldsteig Ultra Race og 661 kilometer / 30.000 højdemeter, som starter 28. september 2014. Tonni fortæller også om Julsø Ultra og det noget specielle løb Rütli Ultra Trail. Episodens længste beretning er fra Swiss Iron Trail, som Tonni løb i midten af august i år. Selv om Tonni er en meget erfaren ultraløber, så var det første gang, han skulle ud på 100+ miles. -- Hvis du synes om Trailcast, så del episoden med dine venner eller giv programmet en god anbefaling på iTunes.  

  • 30: Simon Grimstrup til UTMB 2014

    02/09/2014 Duration: 01h05min

    Simon Grimstrup gennemførte årets UTMB som definitivt bedste dansker. Hans 25 timer og 7 minutter er sandsynligvis den hurtigste danske tid på ruten og rakte til en samlet 29. plads. UTMB startede ellers rigtig skidt for Simon Grimstrup. Helt bogstaveligt - i bar nervøsitet havde han nemlig spist alt for meget inden start, og det kostede ham adskillige ufrivillige pauser, og rigtig mange frustrationer på de første 70 kilometer. Heldigvis, fejlede benene ikke noget, og da Simon endelig fik styr på maven, kom der gang i løbet. Alligevel mener Simon, at der mangler noget, og han overvejer - sådan bare lidt - om han skal forsøge at gøre det bedre en anden gang. Og ja: Det VAR altså 25 timer og 7 minutter og en samlet 29. plads. Hverken Simon eller jeg havde taget os den tid at se på den officielle resultatliste, inden vi snakkede sammen, og så smuttede den.

  • 29: Med kræften som løbemakker / Winforce 100

    20/08/2014 Duration: 47min

    "Fra 0 til Winforce 100" kunne denne episodes titel også hedde. Jannik Trinderups andet forsøg på at komme til at løbe Winforce 100 blev i 2013 bremset af en fremskreden lymfekræft. Han måtte gennemgå adskillige omgange kemoterapi og fik to måneder på hospitalet med en grim følgesygdom, der satte sig i hans venstre ben. I dagene efter behandlingerne var Jannik så træt, at han knap kunne træne uden at sove i flere dage bagefter. Alligevel var Jannik klar til start i år, og trods et ømt knæ, lykkedes det ham at gennemføre. Kræften har påvirket Jannik på mange måder, men især omkring de mål han sætter sig, og den livsstil han har valgt, er der sket ændringer. Hør Janniks histore, og hør hvad han kunne bruge sin løbeerfaring til, da det så allerværst ud med sygdommen.

  • 28: Western States 2014 med Frederik Blankson-Gregaard

    16/07/2014 Duration: 01h08min

    Episoden er optaget den 4. juli 2014. Frederik Blankson-Gregaard kom gennem nåleøjet til det eftertragtede Western States 2014. Det skabte først lidt panik, for tidspunktet faldt sammen med en planlagt bryllupsrejse, men heldigvis var Frederiks kone helt med på ideen om, at han skulle løbe 100 miles i Californiens bjerge. Efter at have sundet sig, besluttede Frederik at få en træner. Frederik løber normalt som det passer ham, men træneren fik snart struktur på hans træning. Målet var at gennemføre på mindre end 24 timer, for at vinde sølvspændet, som kun de hurtigste løbere kan tage hjem med.

  • 27: Thy Ultra Trail 2014 med Thomas Skov

    03/07/2014 Duration: 59min

    "Jeg har hørt andre forklare det som et løg, hvor man lag for lag bliver skåret helt ind. Til sidst står der bare en helt nøgen Thomas tilbage." Som mange andre løbere er Thomas Skov også tiltrukket af de lange distancer.  Thomas har ikke ret meget på resumeet, til gengæld er han ikke bange for en udfordring. Så i starten af juni 2014 stod Thomas på en parkeringsplads i den nordvestjyske by Agger, parat til  at finde sig selv i Thy Ultra Trail. En rejse, der startede blot et halvt år tidligere. Thomas lagde ud med et kæmpe benspænd, da han havde glemt at pakke al sin energi til turen, hjemme på Sjælland. Hør, hvordan Thomas løste det problem og alle de andre, han stødte ind i undervejs fra Agger til Bulbjerg og tilbage igen.

  • 26: 100 km del Sahara med Sune Hundebøll

    22/06/2014 Duration: 47min

    "Rimelig forfærdeligt" - sådan åbner Sune Hundebøll sin fortælling om etapeløbet "100 Kilometer del Sahara". Få meter inde i løbet blev han nemlig klar over, at noget var rigtig galt. Sune blev inspireret til at løbe et ørkenløb efter et besøg i Tunesien for mange år siden. I år blev det virkelighed, men festen var ved at ende i en katastrofe for Sune, næsten inden han var kommet i gang. 

  • 25: Henrik Westerlin - Ultra Trail Mount Fuji (UTMF) 2014

    15/05/2014 Duration: 01h26min

    Henrik Westerlin har du nok ikke hørt så meget om. Til daglig bor og arbejder han i Asien og har mere kontakt med det asiatiske og amerikanske trailmiljø, end med det danske. I 2013 løb han sig til en flot 32. plads i Western States - en placering, han ikke var helt tilfreds med. I april i år dukkede hans navn op et par gange her hjemme, først og fremmest da han tog en topplacering ved Fyr til Fyr, mens han sparede kræfterne til forårets store løb. Episoden handler nemlig i sær om Ultra Trail Mont Fuji, som Henrik løb få dage senere, og måtte trække sig ud af med få kilometer igen. Vi snakker også om Henriks træning, hvorfor han foretrækker vegetarisk kost, hvad meditation og yoga kan gøre for en løber. Hør også om Henriks udstyr, og hvad han lægger vægt på. Til sidst giver Henrik tre gode råd, han selv har haft glæde af: 1) Lær at holde en hurtig kadence 2) Træn under realistiske forhold 3) Bliv god til at restituere.

  • 24: Fyr til Fyr med Annette Fredskov

    02/05/2014 Duration: 57min

    Hvad sker der, når Danmarks asfaltdronning snører et par trailsko på og tager til Bornholm for at løbe sit første trailløb?  Annette Fredskov er nok en ny trailløber, men hun en af de mest erfarne løbere her hjemme. Flere end 500 marathonløb har hun gennemført og 366 af dem løb hun på bare et enkelt år. Lyt med, Annette har ret meget at byde ind med, også for dig!  --Musikken i denne episode: Emmy Curl "Turn off the Light"

  • 23: Vadehavs Tour

    01/05/2014 Duration: 30min

    Trailløbere har ofte en stor trang til at dele de oplevelser vi får ud i naturen. Men vi kender nok alle sammen det der lidt fjerne blik vores bedre halvdel eller nærmeste sagesløse person får i øjnene, når vi - høje på indtryk føler trang til at gengive samtlige kilometer i små detaljer.   Socialløb er blevet svaret, der har opfyldt manges behov for at være sammen om en oplevelse, og er vel en af de ting, der gør vores sport lidt anderledes end andre slags løb. Henrik Olsen og Søren Knudsen fortæller i episode 23 om Vadehavs Tour, Danmarks eneste sociale serietrail. Løbet har udviklet sig fra en lille rundvisning til tre løb med hundreder af deltagere, og et partnerskab med Nationalpark Vadehavet.  

  • 22: DM-kriterier, Skvæt Skovløb og Puma Etape Hornsherred

    05/04/2014 Duration: 52min

    I denne episode skal vi høre om to små løb, som du sandsynligvis ikke har hørt om endnu. Men som begge har noget interessant at byde på. Trænger du for eksempel til en hurtig men krævende 7,5 km, så tag til Skanderborg, hvor Skævt Skovløb afvikles på søndag den 6. april. Ugen efter den 12. til 13. april kan du tage til Hornsherred og løbe et af de helt små løb. Det er Puma etapen Hornsherred, som arrangeres af Whiteout Adventures. Men først skal vi til Bornholm. Jakob Vestergaard fra Tejn IF har netop sendt klubbens forslag til kriterier for et DM i Trail ind til Dansk Atletik Forbund. 

  • 21: Camilla Gry Elmann om Ice Ultra 2014

    06/03/2014 Duration: 01h10min

    Den 7 marts er det præcis et år siden, at I kunne høre Trailcast for første gang. Første episode blev lavet med næsten ingen forberedelse.  Men I, kære lyttere, har taget programmet til jer - I har hørt så mange episoder, at det svarer til over 875 døgns Trailcast - I træk. I denne episode fortæller Camilla Gry Elmann, som vi sendte af sted til Ice Ultra i forrige episode 20, om sine oplevelser på 230 kilometer spor i det allernordligste Sverige. Camilla kom med tre sejre og et dårligt knæ i baglommen. Og hun opdagede hurtigt, at dette løb skulle give hende noget, hun ikke var vant til.

  • 20: Ice Ultra 2014 med Camilla Gry Elmann - VUMB med Karina Palmquist og Lone Bech

    10/02/2014 Duration: 01h01min

    Karina Palmquist på eventyr i Mols Bjerge sammen med sin veninde, Lone Bech.  Det var lige ved ikke at blive til noget, da Karina stod med et skadet knæ. Alligevel stillede de til start.  Her får du resten af fortællingen fra Vinter Ultra Mols Bjerge 2014 20:00 Jeg snakker med Camilla Gry Elmann, som er på vej til Lappland for at se, om hun kan hive sin fjerde sejr hjem i Beyond The Ultimate-seriens arktiske afdeling, etapeløbet Ice Ultra.  Ud over en grejsnak, så fortæller Camilla også om, hvad der vil motivere hende under de ekstreme arktiske forhold. Og hør med, der er helt sikker noget for dig også. Du får også tre gode råd af Camilla, hvis du skal ud at løbe i kulden. Hør dem sidst i programmet 

  • Episode 19: Vinter Ultra Mols Bjerge

    17/01/2014 Duration: 45min

    Velkommen til årets første Trailcast! Denne episode handler om etapeløbet Vinter Ultra Mols Bjerge. Jeg har snakket med en af hjernerne bag: Thomas Kjerstein, og jeg har snakket med Karina Palmquist fra Aarhus, som sammen med en veninde skal løbe distancen 2x35 km. VUMB er et anderledes ultraløb: Det er et etapeløb og der er overnatning på Fregatten Jylland, der også bruges aktivt under løbet. Thomas Kjerstein fortæller om løbet og om, hvad man kan forvente sig i år. På Trailcast.dk er der kommet nyt design. En af nyhederne er, at du kan kommentere hver episode. Har du spørgsmål til deltagerne, så skal jeg sørge for at bringe dem videre. Hører du Trailcast på iTunes, så vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil gå ind og anmelde programmet med fem stjerner. Det betyder meget i forhold til, hvor synlig Trailcast bliver på iTunes. Du kan også dele episoderne på Facebook. Jo mere du 'Synes om', kommenterer og deler, jo mere synlig vil Trailcast være på Facebook.

  • Episode 18: Trailfilm på festival og ønskelisten til trailløbere

    12/12/2013 Duration: 43min

    For øjeblikket er Danish Adventure Film Festival på vej rundt i landet.  På plakaterne i år er hele tre trailfilm:  A Fine Line om Kilian Jornet, Anton Krupicka-portrættet In the High Country den danske film Tales From the Trails af Thomas Dupont. Hør mine anmeldelser af filmene.  Jeg taler også med Casper Wakefield og Thomas Dupont. Med mindre du har boet i et hul de sidste måneder, så har du nok opdaget, at julen banker på.  Trailcast og Grejguide.dk giver dig i denne episode trailløberens ønskeliste Rigtig god jul! Trailcast holder juleferie og næste gang vi høres ved, er i 2014.

page 2 from 4